I forbindelse med Kommuneplan 2015 har Økonomiforvaltningen udarbejdet rapporten ”Planlægning for erhvervsudvikling i København”, der indeholder en beskrivelse og vurdering af byens største erhvervsområder. Rapporten ligger til grund for retningslinjerne for erhvervslokalisering.
Behovet for erhvervsområder i København er vurderet ud fra virksomhedernes lokaliseringspræferencer og den forventede efterspørgsel på erhvervsbyggeri. På den baggrund er hovedparten af kommunens erhvervsområder fastholdt til erhvervsanvendelse. De seneste årtiers udvikling fra industrisamfund til videns- og serviceøkonomi har skabt en række forandringer i Københavns erhvervsstruktur og dermed også i byens erhvervsområder. I dag er hovedparten af virksomhederne i København lokaliseret i blandede byområder, hvor virksomheder ligger side om side med boliger. Der er kun få traditionelle erhvervsområder tilbage, hvor der stadig er en aktiv erhvervsanvendelse.
Den kraftige befolkningsvækst i København øger efterspørgslen efter arealer, der kan udvikles til boliger. Samtidig skal der fortsat være plads til kontorvirksomheder, håndværksvirksomheder, mindre produktionsvirksomheder, lager- og logistikvirksomheder samt kreative virksomheder. Disse virksomheder er grundlaget for vækst og beskæftigelse i København. Derfor er det vigtigt, at byen fortsat kan tilbyde attraktive erhvervsområder, som både kan rumme udviklings- og udvidelsesønsker hos eksisterende virksomheder og tiltrække nye, udefrakommende virksomheder.
I den kommunale planlægning skal der sikres gode muligheder at opføre store kontorejendomme til brug for store regionale og internationale virksomheder, særligt i byudviklingsområder med god kollektiv trafikbetjening. Disse typer virksomheder efterspørger i flere tilfælde kontorejendomme på over 20.000 etagemeter, fx Rambøll i Ørestad City (40.000 m2) og Nordea i Ørestad Nord (70.000 m2).
I de tilfælde, hvor en grundejer ønsker at konvertere et traditionelt erhvervs- eller industriområde til en anden anvendelse, fx boligformål, vil kommunen foretage en konkret vurdering ud fra en række parametre, som er fastlagt i retningslinjen for traditionelle erhvervs- og industriområder.
