Kommunerne omkring København har trods forskellige forudsætninger og planmæssige udfordringer en lang række spørgsmål til fælles og væsentlige fælles interesser. Spørgsmål som f.eks. boliger og bykvarterer, erhverv, detailhandel, trafik samt rekreation.
Boliger og bykvarterer
Såvel København som de øvrige kommuner lægger vægt på attraktive boliger og bykvarterer, der bl.a. kan fremme, at borgere har lyst til og mulighed for at bo i regionen, så pendling i bil over lange afstande eller mangel på arbejdskraft ikke truer den bæredygtige vækst.
De forskellige alders- og befolkningsgruppers ønsker til deres bolig og kvarter imødekommes i et samspil mellem mulighederne i kommunerne. Især de unge søger imod de centrale kommuner, mens de lidt ældre grupper finder deres ønsker til boligen opfyldt mange forskellige steder. Kommuneplan 2015 rummer både nye muligheder for boliger for unge, for flere kompakte familieboliger (rækkehuse mv.) og for nye fællesskabsbetonede boformer.
Erhvervsudvikling
Kommuneplan 2015 fastholder et mål om en årlig vækst på 5 procent i kommunens erhverv. Opfyldelsen af dette vil også have en positiv indvirkning på erhvervene i regionens øvrige kommuner, for der er tale om en sammenvævet erhvervsstruktur. Særligt omkring København findes ældre erhvervsområder med både udviklings- og omdannelsespotentiale, og her er der basis for god sammenhæng i den fysiske planlægning for erhvervsudvikling og -lokalisering. København har på basis af den gennemførte erhvervsanalyse vurderet sine erhvervsudlæg og fastholdt de fleste, da de vurderes at være bæredygtige lokaliseringer.
En vigtig del af grundlaget for en regional vækst i erhverv og beskæftigelse er, at erhvervslivet har gode rammevilkår i hele regionen. Københavns Kommune ser således et styrket fælles indsats for erhvervsmuligheder, som den bl.a. finder sted i Greater Copenhagen-samarbejdet, som en af forudsætningerne for at nå målene.
Detailhandel
Bymidterne er fastlagt i et statsligt landsplandirektiv, således at den overordnede regionale og kommunale detailhandelsstruktur ligger fast. De øvrige centerområder har ikke et regionalt sigte eller opland.
Planlægningen af detailhandel i Københavns Kommune tager udgangspunkt i byens voksende befolkning, behovet for butikker i kommunens bydele samt Københavns rolle som regionens overordnede centrum for butikker og oplevelser. Planlægningen skal skabe mulighed for en udbygning af detailhandlen, der fastholder kommunens andel af regionens detailhandel. Inden for butikker med særligt pladskrævende varegrupper, hvor forsyningen har været uforholdsmæssigt lav, skabes der nye muligheder, således at københavnerne vil kunne få opfyldt deres indkøbsbehov i kommunen.
Mobilitet og infrastruktur
Alle kommuner i den trafikalt sammenhængende region ønsker en infrastruktur og trafikafvikling, der fremmer brug af kollektiv trafik, styrker fremkommelighed og begrænser de miljø- og sikkerhedsmæssige virkninger af biltrafikken. Samarbejdet om Metrocityringen, som forbinder den kollektive trafik i København og Frederiksberg yderligere, og om en metro til Ny Ellebjerg, der skaber en ny kobling til S-togsnettet, er eksempler på en samlet planlægning. Også integrationen af banelinjen København-Ringsted er del af Kommuneplan 2015. Samtidig er det tværkommunale samarbejde om Supercykelstier af høj kvalitet over længere afstande i god fremgang.
Bestræbelserne på at undgå øget biltrafik og på at afvikle den på dertil egnede større indfaldsveje, herunder den nye Nordhavnsvej, sigter bl.a. mod at forebygge en belastning af de mindre veje både i København og nabokommunerne.
I Kommuneplan 2015 er grøn og effektiv mobilitet fortsat en af de centrale udfordringer. Københavns Kommune vil videreføre sit samarbejde med stat, region og nabokommuner om den nødvendige infrastruktur og om den bedst mulige udnyttelse heraf.
Rekreation
Borgere og besøgende benytter fritids- og kulturaktiviteter på tværs af kommunegrænser. København rummer et stærkt udbud af kultur, og Kommuneplan 2015 giver mulighed for yderligere udvikling, f.eks. også med flere midlertidige anlæg og aktiviteter som festivaler.
Samtidig benytter københavnerne mange tilbud inden for friluftsliv i andre kommuner. Kommuneplan 2015 viderefører arbejdet med at sikre gode muligheder for at cykle mellem kommunerne i den indre del af regionen, som også er af betydning for de rekreative muligheder, hvor kommunernes tilbud supplerer hinanden. Anlæg som Amager Strandpark og Svanemøllestranden er placeret og udviklet, så de tiltrækker brugere fra flere kommuner. København holder fast i at betragte rekreation og fritidstilbud i et tværkommunalt perspektiv. Særlig interessant er her de kommende års udvikling af Naturpark Amager med 3,5 kvadratkilometer til natur og friluftsliv på tværs af tre kommuner.
