Generelt tilstræbes det, at energiproduktionen i kommunen omstilles til mere bæredygtige og mindre CO2-belastende energiformer, samtidig med at energiforbruget løbende søges reduceret. Energiproduktionen i København sker i dag fra affaldsforbrændingsanlæg, en række centrale kraftvarmeanlæg samt spids- og reservelastanlæg. Derudover findes et mindre geotermianlæg, og der findes to produktionsanlæg til bygas samt et anlæg, som producerer biogas til bygasnettet.
Kraftværkshalvøen er et meget centralt areal til energiproduktion i Hovedstadsområdet. Som det fremgår af lokalplanen for Kraftværkshalvøen er der i forbindelse med Amagerværket behov for yderligere arealer til håndtering og lagring af biomasse. Amagerværkets blok 3 (kulfyret)skal formentlig erstattes af en ny kraftværksblok til biomasse, hvilket kræver arealer til lager og håndtering af store mængder biomasse. Desuden vil der være behov for et areal til byggeplads mm. ved ombygning, f.eks. i området nordvest for Amagerværket.
Der er endnu ikke taget stilling til erstatning af den grundlastkapacitet, der kommer til at mangle, når yderligere anlæg tages ud af drift. En mulig placering af erstatningskapacitet er den nuværende ARC-grund. Med kommuneplanens miljøklassificering og afstandskrav i rammerne skønnes en sådan mulighed at være bevaret.
Svanemølleværket er ikke længere et kraftværk, men det er strategisk vigtigt for spidslast, evt. med biomasse som brændsel. Placeringen kan desuden være vigtig for ny fremtidig grundlast (f.eks. geotermi), og den er et vigtigt knudepunkt for såvel fjernvarmevand transmissionsnet og distributionsnet som dampnettet. Udpegningen af anlægget bevares derfor.
Det er også vigtigt at bevare anlægget H. C. Ørstedværket til spidslastproduktion, da det er et vigtigt knudepunkt i fjernvarmeforsyningen. En biomassefyret spidslastcentral kan være en mulig videreudvikling, hvilket i givet fald skal vurderes yderligere. Ellers vil anlægget kunne benyttes til el-patroner og varmepumper.
Ud over de udpegede anlæg findes der mindre energiproduktions- og distributionsanlæg (varmecentraler, gasværker mv.)en række andre steder i byen. De er muliggjort som tekniske anlæg i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning og forventes opretholdt og udviklet efter behov i planperioden.
Som noget nyt peges der på to alternativer som mulig placering for et nyt anlæg til at omdanne affald til energi, nemlig gennem såkaldt REnescienceteknologi eller tilsvarende, hvorved det bliver muligt at fremstille biogas. Biogasanlægget vurderes at øge andelen af vedvarende energi i Københavns Kommune, idet naturgas derved kan erstattes med biogas. Den energi, der herved udvindes af affald, kan udnyttes mere fleksibelt end ved forbrænding (der primært producerer fjernvarme og i mindre omfang el), da den producerede biogas kan lagres og anvendes til f.eks. transportformål, herunder som erstatning for diesel i tung transport, hvor det ellers er forholdsvis vanskeligt at anvende CO2-neutrale energiformer.
Hele Københavns Kommune er udlagt til fjernvarmeforsyning, og analyser viser, at forsyning med fjernvarme i København er til gavn for såvel samfundsøkonomi og miljø som forbrugerne i forhold til decentrale og individuelle varmeformer. Københavns Kommune har således en stor interesse i, at også de nye byudviklingsområder forsynes med fjernvarme (evt. som lavtemperaturfjernvarme) fra det fælles system. Fjernvarmeforsyningen i København er i dag delvist baseret på bæredygtige brændsler, og i de kommende år planlægges der en udbygning af anvendelsen af CO2-neutrale brændsler.
Københavns Klimaplan sætter et klart mål om, at byen skal være CO2 neutral i 2025. For at indfri denne ambition er det ikke tilstrækkeligt at omstille energiproduktionen, det er også afgørende at energibehovet samlet set reduceres. Det er kommunens mål, at nybyggeri bidrager ved at anvende de bedste energiløsninger, der holder forbruget så lavt som muligt, og at der sker en energirenovering af byens eksisterende bygninger med højt energiforbrug. I områder omfattet af lokalplaner, der er vedtaget med krav om lavenergibyggeri, opretholdes kravet, selv om planloven er ændret, så der ikke stilles krav ved nye lokalplaner. Kommunen arbejder selv med krav om lavenergi (som defineret i bygningsreglementet) til eget og støttet byggeri via ”Miljø i Byggeri og Anlæg”. Det er samtidig en mulighed at miljøcertificere byggeri efter ordninger som DGNB, hvor der også er fokus på at minimere energiforbruget.
Arealer inden for en afstand af 200 meter fra naturgashovedtransmissionsledninger er omfattet af cirkulære nr. 183, der lægger en række begrænsninger på arealernes anvendelse.
Ved Damhusåens renseanlæg i Valby er der opstillet vindmøller, og disse kan fornys i overensstemmelse med retningslinjerne. Under hensyn til, at afstanden fra vindmølleområdet til beboelse og til kolonihaver med overnatning kun er 300-400 meter, er der fastsat en højdebegrænsning på maksimalt 80 meter. I de øvrige udpegede vindmølleområder kan der opstilles store vindmøller, hvilket er defineret som møller med en totalhøjde på over 100 m og op til 148 m. Den konkrete højde afhænger bl.a. af forholdet til Københavns Lufthavn, da indflyvning hertil lægger visse begrænsninger på højder. Den nærmere planlægning er allerede gennemført for Prøvestenen, hvor vindmøllerne er ibrugtaget. Muligheden for at opstille store vindmøller inden for det igennem en årrække udpegede vindmølleområde på Lynetten indebærer, at de eksisterende mindre vindmøller skal udskiftes.
