Byudvikling i byzone
Planloven fastlægger, at byudvikling og byomdannelse i Københavns Kommune sker inden for eksisterende byzone. Der kan således ikke udlægges ny byzone. Der kan alene ske mindre justeringer af grænsen mellem by og vand i forbindelse med havneomdannelser. Små justeringer kan ske i den kommunale planlægning, mens lidt større, men fortsat mindre justeringer, forudsætter et landsplandirektiv. Større justeringer forudsætter lovgivning.
I forbindelse med planlægningen af byudviklingen i Nordhavn kan mindre dele af Kronløbsbassinet, Orientbassinet, Nordbassinet og Mellembassinet overføres til byzone. I forbindelse med planlægningen af byudviklingen i Sydhavn kan et mindre vandareal ved Enghave Brygge samt et areal til metrostation ved Sluseholmen opfyldes og overføres til byzone. Områderne fremgår af rammer for lokalplanlægningen.
I Fingerplan 2013 fremgår det, at der endvidere kan overføres arealer til byzone ved Krydstogtsterminalen i Ydre Nordhavn, et opfyldt areal til Øresundsbanen i Sydhavn samt ved Kraftværkshalvøen på Nordøstamager.
Lov nr. 632 af 14. juni 2011 fastlægger anvendelsen af et nærmere angivet ca. 100 ha stort areal i Ydre Nordhavn til henholdsvis containerterminal, rekreativ anvendelse mv. Loven overfører arealet til byzone, fastlægger anvendelsen i 3 delområder, og fastlægger at anvendelsen kun kan ændres ved lov.
Stationsnær byudvikling
Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013) fastlægger, at byudvikling og byomdannelse skal koordineres med den overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafikbetjening. I forbindelse med et områdes udvikling skal der bl.a. tages udgangspunkt i områdets beliggenhed i forhold til den eksisterende og den besluttede infrastruktur, herunder stationer. Det fastlægges bl.a., at stationsnære områder skal udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed.
I Københavns Kommune fastsættes der bestemmelser om områders anvendelse og bebyggelsestæthed i rammer for lokalplanlægningen. I byudviklingsområder og stationsnære områder prioriteres en udvikling med en højere bebyggelsestæthed end ved nybyggeri i den øvrige by. Bebyggelsestætheden er i mange tilfælde på 150 - 185 %, og på egnede lokaliteter også højere. Dette skal understøtte en bæredygtig udvikling med mulighed for en reduceret bilafhængighed, idet der sikres passagergrundlag for en højklasset kollektiv trafik. Samtidig skal det sikre en god udnyttelse af byens knappe arealressourcer og af kommunal og privat service.
Bebyggelsesprocenten fastlægges i hvert enkelt tilfælde på baggrund af de konkrete forhold. Det sker ud fra en samlet vurdering af områdets karakter, den bymæssige kontekst, beliggenheden i forhold til kollektiv trafik og adgangsforholdene hertil m.v.
I forbindelse med den konkrete planlægning for byområder med højere tætheder vil der blive lagt særlig vægt på at skabe bymæssige kvaliteter, som gør områderne attraktive som arbejds- og/eller bosted, bl.a. gennem gode rammer for byliv, bebyggelsens arkitektur, byrum/friarealer m.v.
Rækkefølgen for byudvikling
Københavns Kommune ønsker at skabe gode muligheder for bolig- og erhvervsbyggeri, der matcher byens betydning i Øresundsregionen. Rækkefølgeplanlægningen skal sikre et bredt udbud af attraktive og velbeliggende muligheder for nybyggeri og byomdannelse, der skaber planmæssig fleksibilitet og modvirker prisstigninger begrundet i for ringe udbud af arealer. Det skal sikre, at København fortsat kan fremstå som en mangfoldig storby med et varieret udbud af boliger og erhvervslokaler.
Rækkefølgeplanlægningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling, hvor miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn balanceres i forhold til behovet for byomdannelse samt behovet for investeringer i infrastruktur og servicefaciliteter.
Følgende kriterier lægges til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen:
- Udvikling af stationsnære områder og områder med stor beliggenhedsværdi prioriteres højt
- Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv
- Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud
- Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning
- Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer
- Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes.
Kriterierne skal sikre, at byudviklingen sker på et miljømæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag. Det betyder, at større områder, der helt eller delvist kan betjenes af eksisterende infrastruktur og/eller kommunale servicefaciliteter, prioriteres i rækkefølgeplanlægningen.
Rækkefølgeplanlægning i Kommuneplan 2015
Der udlægges ikke nye arealer i kommuneplanens rækkefølge for byudvikling. Der foretages imidlertid en række justeringer:
Følgende områder flyttes fra 2. til 1. del af planperioden:
- Levantkaj Øst i Nordhavn for at muliggøre en udbygning af området i overensstemmelse med principaftalen mellem staten og Københavns Kommune om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udvikling af Nordhavnen
- Den sydlige del af området mellem Amager Strandvej og Ved Amagerbanen for at muliggøre en fortsat omdannelse af de tidligere industriarealer på Østamager
- Dele af Carlsberg og Grønttorvet, jf. bestemmelser herom i Kommuneplan 2011.
Følgende områder flyttes fra 2. del af planperioden til perspektivperioden:
Skudeløb Vest i Nordhavn, idet By & Havn ønsker at videreføre eksisterende lejemål til havne- og industriformål
Industriområderne mellem Prags Boulevard og Uplandsgade, idet områderne bl.a. huser gasproducenten AGA og biotekvirksomheden Xellia.
Følgende områder udtages af rækkefølgen for byudvikling:
- Vanløse Bymidte, idet området har en begrænset rummelighed efter færdiggørelsen af butikscenteret Galleri A.
- Datacentralen i Valby, idet området har en begrænset rummelighed og IT-virksomheden CSC benytter ejendommen.
- Rovsingsgade, idet området er et velfungerende erhvervsområde med særligt pladskrævende varegrupper (biler).
- Beauvaisgrunden udtages af rækkefølgeplanen, idet området har en begrænset rummelighed.
- Margretheholm på Nordøstamager, idet området efter en opførsel af knap 500 boliger i 2014 har en begrænset rummelighed.
Rummelighed
Kommuneplan 2015 giver mulighed for at opføre ca. 3,7 mio. m² til boligformål i byudviklingsområderne i planperioden. Der vurderes samtidig at være betydelige muligheder for omdannelse og fortætning i den eksisterende by, bl.a. i forbindelse med nybyggeri, indretning af tagboliger i eksisterende ejendomme og konvertering af utidssvarende erhvervsejendomme til boligformål..
Kommuneplan 2015 giver mulighed for at opføre ca. 2,8 mio. m² erhvervsbyggeri (kontor, hotel, butikker m.v. samt institutioner og kultur og -fritidsfaciliteter) i byudviklingsområderne.
Der er yderligere en rummelighed i kommuneplanens perspektivområder på skønnet 4,5 mio. m², primært på arealer i Nordhavn og langs Øresundskysten. En udvikling af disse områder forudsætter en udbygning af den trafikale infrastruktur. Rækkefølgeplanlægningen prioriterer udviklingen af områder i Københavns Kommune med god kollektiv trafikbetjening. Således er alle byudviklingsområder, der kan udvikles i kommuneplanens 12-årige planperiode, stationsnære med etableringen af metrocityringen, metro til Nordhavn og metro gennem Sydhavn til Ny Ellebjerg Station.
Kommuneplan 2015 udlægger ingen nye arealer til byudvikling. Det vurderes, at byudviklingsområderne tilbyder tilstrækkelige arealer til at sikre et bredt og varieret udbud af byggemuligheder, der kan dække men samtidig ikke væsentligt overstiger det forventede behov i planperioden.
Uden for kommunen vil etableringen af en letbane langs Ring 3 skabe nye byudviklingsarealer med relativ central beliggenhed og god tilgængelighed. Det vurderes, at Ringbanen ikke vil få signifikant indflydelse på udviklingsmulighederne i Københavns Kommune. Mennesker som ønsker at bo nær byens mange tilbud vil fortsat efterspørge en bolig i centralkommunerne. Virksomheder som prioriterer en profileret beliggenhed, fx bank- og finansieringsvirksomheder, advokater m.fl., vil fortsat overvejende lokalisere sig i Indre By og langs havnen. Andre virksomheder har mulighed for at lokalisere sig i billigere områder i København, fx Valby og Sydhavn, som tilbyder erhvervslejemål, der ikke er væsentlig dyrere end nye flerbrugerhuse på fx Vestegnen.
Befolkningsprognose 2015 for Københavns Kommune
Antallet af indbyggere i Københavns Kommune voksede i 2008-2015 med næsten 10.000 personer om året. Det er et - i nyere tid - historisk højt niveau. Befolkningen udgjorde godt 580.000 personer den 1. januar 2015.
Københavns Kommunes befolkningsprognose 2015 forventer, at der vil være ca. 684.000 indbyggere i 2027. Det svarer således til en vækst på godt 100.000 indbyggere i forhold til 2015.
Boligbyggeri
Der blev opført ca. 25.600 boliger fra 2000 til 2015, svarende til et gennemsnit på ca. 1.700 boliger om året. Boligbyggeriet i perioden blev præget af den kraftige højkonjunktur i 2005-2007. Efter finanskrisen har der været flere år med relativ lav byggeaktivitet på omkring 1.000 boliger om året. Den kraftige befolkningsvækst betyder, at der igen er stor interesse for at udvikle boliger i Københavns Kommune. I 2014 blev der således færdiggjort over 2.600 boliger og mange projekter er under udvikling.
Der forventes at være behov for op mod 45.000 nye boliger i planperioden. Fremtidens boligbyggeri vil først og fremmest blive opført i de større byudviklingsområder i Ørestad, Nordhavn, Sydhavn, i Valby industrikvarter, på Carlsberg og på Østamager. Der vil dog også blive opført mange nye boliger i de eksisterende bykvarterer, f.eks. i forbindelse med omdannelse og udvikling af mindre ejendomme, afslutning af karrébebyggelse, etablering af tagboliger, omdannelse af utidssvarende erhvervsejendomme til boligformål m.v.
Det vurderes, at der samlet set er tilstrækkelig rummelighed til at imødekomme behovet for boliger i Københavns Kommune.
Erhvervsbyggeri
Der blev opført knap 3,0 mio. m² erhvervsbyggeri i København i perioden 2000 - 2015. Det svarer et gennemsnit på ca. 200.000 m2 om året, heraf ca. halvdelen inden for kontor, handel og lager.
Der forventes opført ca. 2,4 mio. m² erhvervsbyggeri i planperioden, heraf godt halvdelen til kontorformål. Nyt kontorbyggeri opføres bl.a. for at imødekomme eksisterende virksomheders og offentlige myndigheders efterspørgsel efter moderne og effektive domiciler og flerbrugerhuse.
Der forventes desuden en betydelig nybyggeri inden for uddannelse og forskning, social og sundhedsområdet, samt nybyggeri til hotel og konferencefaciliteter, detailhandel, kultur m.v.
Byggeriet forventes overvejende opført i byudviklingsområderne i Ørestad, Nordhavn, Sydhavnen og Carlsberg, samt i Valby industrikvarter og på Nordøstamager. Der forventes desuden et betydeligt nybyggeri i tilknytning til Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Nørre Campus.
Det vurderes, at byudviklingsområderne tilbyder tilstrækkelige arealer til at sikre et bredt og varieret udbud af muligheder for erhvervsbyggeri, der ikke væsentligt overstiger det forventede behov i planperioden.
